Lions Brande gør klar til 8. StreetArt

Verdenskunstnere fylder Brande med smukke billeder og magiske oplevelser for hele familien - i weekenden 28.-30. juni, og der er fri entre

 

Den sidste weekend i juni forvandler nogle af verdens bedste kunstnere endnu engang Brande til en kæmpe udstilling, når byen lægger torv og gader til International Street Art Festival for 8. gang. 

 

Bag arrangementet står den lokale Lions Club, og leder af kunstnergruppen, Henrik Kragelund, glæder sig til igen at byde velkommen til en festival med oplevelser for hele familien og kunst i verdensklasse. 

 

- Det er helt usædvanligt at en by af Brandes størrelse kan tiltrække kendte kunstnere fra hele verden. Men Brande har en intimitet og en hygge, som kunstnerne sætter stor pris på. Rygtet om Brande spredes blandt kunstnerne, når de arbejder i New York, London og Paris, og vi oplever, at nogle selv henvender sig for at komme og opleve festivalen i Brande, siger Henrik Kragelund med tak til festivalens mange sponsorer, der bakker op år efter år. 

 

Graffitikunst og 3D-magi
Allerede fra fredag er det muligt at opleve, hvordan kunsterne arbejder med deres værker rundt om i byen.  

 Ved Kultur- & Konferencecenter Remisen Brande udsmykker nogle af Danmarks dygtigste graffitikunstnere hver deres stykke af Brandes North Side Gallery med en kommentar til samfundet. North Side Gallery er inspireret af Berlins East Side Gallery, og det er i år 3. gang, værket bliver videreudviklet. 

På Strømmen ved Brande Å tryller flere kunstnere kæmpestore 3D-billeder frem, og deres arbejde kan følges hele ugen op til festival

 Søndag eftermiddag vil et sagkyndigt dommerpanel kåre årets kunstværk og der er selvfølgelig også en publikumspris, hvor alle har mulighed for at stemme. 

 

Brande tager festtøjet på 

Hele Brande trækker i festtøjet og bidrager til at skabe en uforglemmelig weekend. Når sulten melder sig, kan gæsterne besøge Streetfood-gaden med mange lækre valgmuligheder, og tørsten kan slukkes i Lions’ øltelt, hvor overskuddet går ubeskåret til velgørende formål. Byens mange cafeer og butikker holder selvfølgelig også åbent. 

 

- Overskuddet fra ølteltet

er tidligere gået blandt andet til Røde Kors’ julehjælp, en koncert med Jette Torp for byens ældre, ny handicap-saddel til Brande Sportsrideklub og et sommertogt for et ungt menneske med skoleskibet Marilyn Anne. Det er en stor fornøjelse for Lions at kunne yde disse bidrag, siger præsident for Lions Brande Ejgil Jessen Hansen og tilføjer, at man i år som gæst har mulighed for at give et bidrag til velgørende formål, hvis man kan lide, hvad man ser på festivalen. 

Brande Street Art Festival finder sted i weekenden 28.-30. juni, og der er fri entre Det vurderes, at ca. 60.000 mennesker har lagt vejen forbi Brande siden seneste festival for at opleve de imponerende kunstværker. 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul