Laveste antal smittede længe

Grafik: Ikast-Brande Kommune

Antallet af personer i Ikast-Brande Kommune, der er blevet testet positive for Covid-19 den seneste uge, fortsætter med at falde støt.

Dagens opgørelse viser et incidenstal (antal smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste 7 dage) på 104 på baggrund af 43 smittetilfælde den seneste uge. Så lavt har tallet ikke været siden starten af december.

Det er især i Ejstrupholm, hvor situationen har ændret sig til det bedre, og byen, som i en periode har haft et incidenstal på over 300, er nu på niveau med de øvrige byer i kommunen.

Hverken i Bording, Hampen eller Klovborg er der registreret smittetilfælde overhovedet den seneste uge, og for de to sidstnævnte byers vedkomende skal man tilbage til før jul for at finde det seneste smittetilfælde.

På dagens opdaterede liste over incidenstallene i landets 98 kommuner fra Statens Seruminstitut er Ikast-Brande nu røget helt ned som nr. 78. Listen toppes iøvrigt af Ishøj Kommune med et incidenstal på 608.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul