Af Kent Lykke, skoleleder på Uhre Friskole

Vi er heldige i denne tid på Uhre Friskole. Vi har meget ”overflødig” og ”ineffektiv” plads. Altså vi har mange ”spildte” kvadratmeter i den gamle skolebygning i Uhre. Til daglig bliver ”de spildte kvadratmeter” bare brugt til, at vi alle sammen lettere kan trække os og trække vejret.

Derudover har vi:

• En hal på 240 m².

• Et nyt udendørs forsamlingshus (170 m² bålhytte).

• En idrætsforening, der beredvilligt har stillet et 180 m² stort telt til rådighed.

Mangel på kvadratmeter i skolesystemet skyldes ikke mindst de sidste 15-20 års tænkning om at effektiviserer og rationalisere. Både ved ombygninger af skoler og ved nybygning af skoler. Alt overflødigt fedt skulle væk og antal kvadratmeter pr. barn skulle ned på et absolut minimum og udnyttelsesgraden af de enkelte lokaler skulle optimeres maximalt.

Mange friskoler over hele landet har allerede lagt planer for, hvordan de kan tage deres ældste elever tilbage til skolen - og vi er utålmodige.

Mange af os er bekymrede for, at der vil være personlige omkostninger, vi slet ikke forstår omfanget af, hvis børnene skal være hjemme indtil august.

Vi har nogle årgange, der gennem deres skoletid har været hårdt ramt af ikke at kunne komme i skole.

Det bliver spændende, om forskerne om nogle år kan se, om både pandemien og lærerlockouten i 2013 har haft en indflydelse på børnekarakteren, deres faglige niveau, deres trivsel, psykiske habitus, og om der er sket ændringer i pædagogiske metoder og læremidler og didaktikker. Om der er sket ændringer i måden vi oplever og beskriver elev- og lærerrollen på. 

Lærerlockouten i april 2013 varede 25 dage. 50.000 folkeskolelærere blev lockoutet og 557.000 elever ramt.

Så lad os få 6. til 9. klasse tilbage – vi kan sagtens rumme dem.

Jeg er ikke så bekymret for det faglige, men der er begyndt at komme en form for mathed i familierne, og det rammer specielt de mest sårbare af vores unge.

Måske kan den enkelte skole ikke fysisk rumme de ældste elever, men der er andre muligheder, specielt i landområderne. Jeg hører om hoteller, restauranter, forsamlingshuse, haller, vandrehjem, multihuse og konfirmandstuer.

Politiske udmeldinger

"Det er helt umuligt at få plads til flere elever. Det er der hverken lokaler eller personale til," lyder det fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening som bakkes op af Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Og til sidst formanden for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard:

"Kapaciteten i både dagtilbud og skoler er udnyttet til det yderste allerede nu."

Skolernes muligheder er vidt forskellige. Selvfølgelig er de det.

Måske er det på tide, at politikerne lader den 'lokale dømmekraft' gælde frem for at fortsætte med generelle forbud?

På Christiansborg forhandles der i skrivende stund om næste fase af genåbningen. Spændende bliver det at se, om de ældste elever overhovedet er på dagsordenen?

Det vigtigste må være, at så mange elever som muligt kommer i skole. Det må stå foran alt andet. Og måske kan enkelte skoler ikke løse udfordringen med de ældste elever, men det må bare ikke stå i vejen for de, som har muligheden. Det er altså børns trivsel, vi taler om.

Og som sagt: På Uhre Friskole har vi masser af ”spildt” plads, inde og ude, og desuden kan vi hente masser af hjælp fra gode folk omkring os. Det samme gælder for mange andre skoler.