Løg på vejen
Indsendt af Mikael Lund den man, 19/01/2015 - 09:23
Søndag formiddag flød en del af Brande pludselig med løg, da bagsmækken på en lastbil fyldt med løg gik op.
Strækningen fra stationen og langt op ad Brandlundvej var oversået med løg, og især på Stationsvej gjorde løgene vejbanen glat og fedtet som sæbe.
Lastbilens chauffør, en 72-årig mand fra Brande, opdagede selv miseren og fik sammen med sit vognmandsfirma iværksat oprydningen, og midt på eftermiddagen var de fleste løg fjernet fra vejbanen.
Tilføj kommentar