Længe udbrændt
Indsendt af Mikael Lund den tor, 15/11/2018 - 18:27

En hel længe blev flammernes bytte, da der torsdag kort efter middag udbrød brand på Tofthøjgård på Nedergårdsvej. Til gengæld lykkedes det brandfolkene at afskære ilden fra at brede sig til de tilstødende bygninger, men varmepåvirkningen var så kraftig, at flere af vinduerne i stuehuset, der ligger vinkelret på den udbrændte længe, revnede.
Indsatsleder Henrik Dam Sørensen vurderer, at branden meget vel kan være startet i fyrrummet og derefter have spredt sig til resten af længen langs med taget.
Kort før kl. 18 måtte brandfolkene iøvrigt endnu engang en tur til Nedergårdsvej, da flammerne igen var blusset op.
Det var i første omgang en forbipasserende, der opdagede branden og fik tilkaldt brandvæsenet.
Tilføj kommentar