Sø eller ej?
Skal Elværkssøen genetableres eller ej?
Det kan der ikke være tvivl om, det skal den.
Borgerforeningen har i flere år, gjort alt for at søen ved omfartsvejen skulle bevares, og holdes ren, det kunne desværre ikke lade sig gøre
på grund af forskellige problemer, især forureningen af søen, som ikke kunne løses. Mågerne invaderede søen, der var heller ingen gennemstrømning af vandet til at kunne holde bunden ren, tilstrømningen kom fra undergrunden.
Brande Bladet har pt. en lille undersøgelse om spørgsmålet, skal søen genetableres som den var inden ulykken; det er der 70% der siger, det skal den. Derfor skal vi markere os i denne sag, inden løbet er kørt. Det er nu, Brandeborgerne skal komme med deres tilkendegivelser, det er den eneste måde beslutningstagerne ved, hvad vil Brandeborgerne helst vil med dette rekreative område fremover.
Udefra kan det være svært at se, hvad der er til hinder for at føre søen tilbage. Det har været et fantastisk naturområde for Brande i alle årene, det vil det vel stadig-væk være ved en genetablering.
Borgerforeningen bakker 100% op om dette, det giver mulighed for lave et område med bademuligheder, friluftsbad som i 60’erne, toiletter og et lille ishus.
Ole Deigaard
Formand for Brande Borgerforening
Tilføj kommentar