Plads til endnu flere foreninger
Lørdag den 1. februar afholdes det store Foreningsmarked 2014 i RemisenBrande. Det er gratis at deltage for foreninger I Ikast-Brande Kommune, og der er fri entré til hele arrangementet, der bliver præsenteret i samarbejde med Kulturelt Samråd.
De besøgende på foreningsmarkedet vil i løbet af dagen få rig mulighed for at høre om foreningernes aktiviteter samt for at købe noget i boderne eller caféen. Fra scenen vil der være forskellige indslag, mens aktiviteterne i boderne kan opleves hele dagen.
Succesen gentages
Foreningsmarked 2014 er en gentagelse af den store succes fra 2007, 2010 og 2012, hvor foreningsmarkedet senest blev gennemført i RemisenBrande med ca. 40 deltagende foreninger. I de mellemliggende år har Kulturelt Samråd afholdt et lignende arrangement i Strøgcenteret i Ikast.
Arrangementerne har hver gang haft mange besøgende og har ført til nye medlemmer samt fornyet fokus på foreningslivet i kommunen. Direktør for RemisenBrande, Pia Stræde Palmelund oplyser, at der stadig er tid og plads til, at interesserede foreninger kan nå at melde sig på banen.
Tilføj kommentar