Orkesterefterskolen underholder skolebørn
Onsdag formiddag giver Orkesterefterskolens store symfoniorkester koncert for knap 300 skoleelever i RemisenBrande med værker af såvel Beethoven, Smetana som Grieg. Musikken er udvalgt, da den danner billeder i hovedet på lytteren. Koncerten dirigeres af Ole Faurschou, som også undervejs fortæller om instrumenterne og musikken.
Orkesterefterskolen ligger i Holstebro og er Danmarks eneste efterskole for klassisk musik. Hvert år tiltrækker skolen ca. 55 unge mennesker fra hele landet, der dagligt får musikundervisning og ugentligt spiller i symfoniorkester. Nu er tiden kommet til at præsentere den store og overvældende musik for skolebørn i Ikast-Brande.
Koncerten er en del af projekt "Klassisk Ikast-Brande", som skal være med til at øge interessen for den klassiske musik blandt borgerne i Ikast-Brande Kommune.
Tilføj kommentar