Fuld opbakning hjemmefra

Når Henriette Haubjerg Nielsen i aften går på scenen i DR's studie 5 til det sjette og sidste live-show inden finalen i årets X-Factor, er det med fuld opbakning hjemmefra.
Ligesom til de foregående shows er Henriettes mor og resten af den nærmeste familie på plads på første parket, når det går løs kl. 20.
- Vi er 15, der tager af sted, fortæller Irene M. Nielsen, som håber på samme massive opbakning til datteren fra hjembyen.
Skulle Henriette Haubjerg Nielsen klare det sidste trin inden finalen, er der lagt op til den helt store fest lørdag formiddag.
Kl. 11 bliver den 16-årige sangerinde modtaget af borgmester Carsten Kissmeyer og et orkester ved Kvickly, og forinden tager hun turen gennem Storegade (fra Hotel Dalgas), hvor der bliver lejlighed til at hylde og fejre hende.
Hele arrangementet er dog med forbehold for, at Henriette Haubjerg Nielsen kvalificerer sig blandt de sidste 3 deltagere.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul