Et skridt nærmere himlen

- Teaterhimlen forstås!
Teaterkompagniet har nu som mange andre holdt efterårsferie og fået ladet batterierne lidt op og skal nu til at bruge den opsamlede energi.
Kulisserne til årets 20 års jubilæumsforestilling "Himmelsk" bliver pakket ned i denne uge og sammen med al teknikken gjort klar til at blive sat op i RemisenBrande i weekenden.
- De sidste tilretninger bliver lavet på kostumerne og vores sminkøser har været på kursus, så de er helt klar til at ”male”. Musikken er helt klar, så nu skal vi bare have øvet intensivt, så det kommer til at sidde i skabet, fortæller kampagniets formand, Jørgen Lauridsen.
- Det er helt bevidst, at årets forestilling bliver noget andet end det vi og publikum er vant til og så alligevel ikke….. Det ville jo ligge lige til højrebenet at tage sange og optrin fra tidligere års stykker og lave en slags potpouri, men det syntes vi ikke ville være sjovt, så vi fik Anne Lise Holm til at skrive et helt nyt stykke til os som hun også selv skal instruere, fortsætter han og lover, at resultatet bliver sjovt.
Jubilæumsforestillingen kan ses fra den 5. til den 9. november.
Se klip fra prøverne her eller læs historien Teaterkompagniets første 20 år her.
 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul