Kresten Dalum fylder 70 år

Tirsdag den 29. maj fylder revisor Kresten Dalum, Ørbækvej i Brande, 70 år.

En køretur med en revisor, da han som soldat blaffede hjem til Års, fik afgørende indflydelse på Krestens fremtid.

- Han fortalte om sit job og det lød spændende, og i 1969 fik jeg en læreplads hos Revisor Carl Johan Nielsen i Vejle.

Samme revisor havde en drøm om at starte op i Brande, og jeg blev tilbudt at flytte med.

Nygift med Kirsten, flyttede parret til Brande, hvor de købte hus.

I 1977 tog han springet som selvstændig og startede Revisionsfirmaet Kresten Dalum.

Først på Torvet i Brande og senere på første sal oven over Keld Ruglykkes isenkræmmerbutik, på Storegade i Brande.

Firmaet voksede hurtigt ud af lokalerne og i 1983 købte parret ejendommen, som i dag huser Partner Revision.

Netop Partner Revision henvendte sig i 1996 og var interesseret i at de to firmaer fusionerede.

Efter lidt betænkningstid slog parret til og siden august 1997 har der stået Partner Revision på dørskiltet i Torvegade 22.

Kresten har altid fundet sit arbejde spændende og lærerigt og tanken om pension lå ham meget fjern.

Men desværre blev det en sygdom der kom til at tage beslutningen for ham.

I 2014 fik Kresten Dalum konstateret sygdommen ALS, der betød at han langsomt måtte trække sig fra det arbejde han elskede og holdt af: Revision og rådgivning til de mange kunder han havde fået gennem årene.

For mange kunders vedkommende var det gennem hele deres aktive erhvervsliv Kresten der klarede deres regnskaber og var deres rådgiver og ofte blev kunderne hos Kresten efter at de havde solgt deres firmaer.

Nu gjaldt det deres private regnskaber og skatteopgørelser.

Også mange foreninger i Brande har nydt godt af Krestens engagement og hjælpsomhed. Blandt andet Brande Handelsstandsforening, hvor Kresten var kasserer gennem en lang årrække.

Når lommeregneren skulle køle af, var det luftrummet der trak i Kresten.

En to personers Cessna-fy stod klar på flyvepladsen, og her elskede han at lette fra jorden.

Til Partner Revisions eget blad udtalte Kresten:

- At hænge deroppe under skyerne og have det store overblik. Det er bare skønt.

Flycertifikatet blev taget i 1988.

Gennem årene er det også blevet til mange ferier, blandt andet på cykel sammen med vennerne.

Fødselsdagen fejres i hjemmet på Ørbækvej 111 i Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Bannerannonce Telekæden Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

  • 22 jul.

    Sommerfest

    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22
    Arrangør: Troens Ord

  • 23 jul.

    Bankospil

    Sted: Brandlundparken, Brande
    Arrangør: Brande Pensionist- og Efterlønsforening

  • 27 jul.

    Sommerfest

    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22
    Arrangør: Troens Ord

  • 30 jul.

    Bankospil

    Sted: Brandlundparken, Brande
    Arrangør: Brande Pensionist- og Efterlønsforening

  • 03 aug.

    Pileflettekursus Brande Havekreds og Brande Flettekreds

    Sted: Den Gamle Købmandsgård Uhre
    Arrangør: Brande Havekreds og Brande Flettekreds

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen