Kommune og universitet indgår samarbejdsaftale

Ikast-Brandes borgmester, Ib Lauritsen (t.h.), og rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, underskriver samarbejdsaftalen i byrådssalen på rådhuset i Ikast.

Ikast-Brande Kommune og Aarhus Universitet har for første gang indgået en formel samarbejdsaftale.

Aftalen skal styrke indsatsen inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima og bæredygtighed samt socialøkonomi. Rammeaftalen indebærer i første omgang, at Ikast-Brande Kommune og Aarhus Universitet nu formaliserer et i forvejen frugtbart partnerskab.

Ikast-Brande Kommune har allerede er godt samarbejde med Aarhus Universitets Institut for Forretningsudvikling og Teknologi og forskellige ingeniøruddannelser (AU Herning), som har adresse i Birk.

- Vi har i forvejen et rigtigt godt projekt, hvor vi hjælper unge studerende fra AU Herning ud i virksomhederne, enten mens de studerer eller som dimentender. Det samarbejde vil vi gerne udvide til også at omfatte de studerende fra AU for at sikre områdets virksomheder den helt rigtige arbejdskraft. Kvalificeret arbejdskraft er et helt afgørende konkurrenceparameter for de vores virksomheder både nu og i årene fremover, og samarbejdet her kan være med til at sikre den arbejdskraft, fortæller borgmester Ib Lauritsen og fortsætter:

- Også klima og bæredygtighed er vigtige parametre for vores virksomheder. Desuden har vi meget fokus på at få udsatte borgere i job og vil her meget gerne have noget følgeforskning fra AU, så vi kan blive klogere på, hvad der virker.

Hos Aarhus Universitet ser man frem til at få et formaliseret samarbejde med den midtjyske kommune, forklarer rektor Brian Bech Nielsen:

- Aarhus Universitet skal være en relevant samarbejdspartner for alle kommuner i regionen. Her er Ikast-Brande interessant, fordi kommunen har betydelige ambitioner inden for rekruttering af højtuddannet arbejdskraft og social-økonomiske indsatser. Til den første del kan Aarhus Universitet bidrage med, at vores studerende allerede under studiet får kontakt til midtjyske virksomheder for at give dem netværk og forbedrede job- og karrieremuligheder. Til kommunens sociale indsatser kan universitetet tilføre viden, eller der kunne være forskningsprojekter, som kan komme begge parter til gavn, siger han.

Samarbejdsaftalen gælder til 2025 og ledes af en styregruppe med repræsenterer fra universitetet og Ikast-Brande Kommune. 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce Telekæden Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

BrandeBogen 2022