Kommentarer til Palle Højs (V) indlæg om bosættelse
Vi skal have mere fokus på at øge indtægterne.
I Liberal Alliance har vi også stor fokus på at vi skal have flere til at bosætte sig i kommunen.
Ikke bare på grund af de dynamiske effekter det vil have i form af større aktivitetsniveau på land og i by, med følgende større handel i vore detailbutikker.
I Liberal Alliance har vi ved siden af ovennævnte et stort fokus på den kommunale økonomi i denne sammenhæng.
Hver gang vi får en ny borger, som har fuldtidsjob, kommer der i gennemsnit 110.000 kr. pr. år i kommunens kasse i form af kommuneskat.
Herudover får kommunen et udligningstilskud pr. borger på 45.000 pr. år fra staten.
Hvis vi antager, at 7 ud af 10 familier består af 2 fuldtidsbeskæftigede, viser regnestykket, at hver gang vi får en familie til at bosætte sig i kommunen, øges de kommunale indtægter med rundt regnet 250.000 kr. pr. år.
Hver dag pendler mere end 10.000 borgere ind i kommunen, passer deres arbejde, og kører om aftenen atter hjem til hjemstedskommunen, og betaler deres kommuneskat hér.
Hvis vi evnede, at få ”bare” 100 af disse pendlere til at bosætte sig i kommunen, ville det medføre 25.000.000 (25 millioner) i øgede indtægter til kommunen, der kunne bruges til kernevelfærden.
Til eksempel vil det koste kommunen 3 millioner at øge rengøringshjælpen til hjemmeboende ældre fra ¾ time hver 3. uge til 2 timer hver 3. uge.
Mogens B. Helmer
formand & byrådskandidat, Liberal Alliance Ikast-Brande
Kommentarer
Din fortælling er jo den
Din fortælling er jo den samme, som alle andre kommuner også ønsker sig. Men spørgsmålet er, hvordan du vil konkret få dit ønske opfyldt for Ikast-Brande kommune?
Svar til Bent Thomsen
Svar til Bent Thomsen
Situationen er som ude i virksomhederne, hvor masser af virksomheder hver dag kæmper for at afsætte sine produkter i konkurrence med andre.
Den der har det bedste produkt, markedsføring og medarbejdere, og tænker "smartest" sælger mest. Sådan vil det også være når vi skal ud at sælge vores kommune.
Tilføj kommentar