Kommentar til politikerne

Simon Vanggaard spørger, hvad vi drømmer om i Brande? Det er at komme ud af fællesskabet med Ikast, for det er påfaldende, at 23 politikere hele tiden kan være så enige og ensidige, at alt skal lukkes i Brande. Hvorfor hører vi intet fra vælgerforeningerne?

Nu hører vi, hvor meget Ikast skal i gang med. Jeg behøver ikke nævne alt, der skal lukkes i Brande, for det er foreskrevet i tidligere indlæg. Vi har i flere år forespurgt om rensning og udskiftning af pærer i belysningen i Storegade samt behovet for nye parcelgrunde, som ejendomsmæglerne efterspørger, men hele tiden får vi oplyst, der ingen penge er. Så lur mig, om ikke en af det nye byråds første opgaver bliver at lave et anlægsstop.

Brande havde en stor kassebeholdning med ved sammenlægningen, men pengene er brugt til anden side, udtaler borgmesteren.

Kald det bare sognepolitik, for når man giver andre, håber man til gengæld på deres stemmer.

Det kan godt være, borgmesteren snakker med ledere i Brande, som er godt tilfredse, men så skulle han tage sig tid til at snakke med den menige Brande-borger, som mildt sagt er meget utilfreds.

Godt jeg ikke skal ud og hverve stemmer til det nye kommunalvalg.

Med venlig hilsen

Peder Pedersen
Blichersvej 52, Brande

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul