Kogeplade skyld i brand
Indsendt af Mikael Lund den tir, 16/12/2014 - 08:48

Søndag måtte Falck have liften i brug for at få fjernet tagstene og slukket de sidste ulmende gløder i hanebjælken.
Det var en glemt kogeplade, der var skyld i søndagens brand i en lejlighed på Bøgevænget. Det har politiets teknikere fastslået efter at have undersøgt brandstedet mandag.
Selve lejligheden blev voldsomt brandskadet, og underboen til den brandhærgede lejlighed fik omfattende vandskader på sit indbo p.g.a. slukningsvandet.
Til gengæld viste en brandmur mellem lejligheden og nabolejligheden sit værd, da den forhindrede branden i at sprede sig hertil.
Ingen personer kom noget til ved branden.
Tilføj kommentar