Klar til byrådsvalget!

Dansk Folkeparti klar med ni kommunale kandidater – og der er flere på vej
Dansk Folkeparti Ikast-Brande har onsdag aften afholdt opstillingsmøde og generalforsamling på Dansk Folkepartis partihovedkontor i Ejstrupholm. Her blev holdet sat til det kommende kommunalvalg, og Mikael Würtz fra Engesvang blev valgt som spidskandidat og holdkaptajn for DF’s stærke kandidatfelt.
Partiet har en klar målsætning om at fastholde mindst tre mandater i byrådet – men ambitionen rækker endnu højere. Dansk Folkeparti står solidt lokalt og sigter mod at levere det bedste kommunale DF-resultat i landet. Ved sidste valg blev DF Ikast-Brande det tredjebedste DF-lokalvalg, kun overgået af Bornholm og Guldborgsund.
“Vi går til valg med et stærkt hold og et klart mål. Vi har ambitioner og ser ikke bagud – vi ser fremad,” siger Mikael Würtz, der som spidskandidat og holdkaptajn skal lede DF’s lokale valgkamp.
En bred kandidatliste klar til valgkamp!
Mikael Würtz, Engesvang
Simon Vanggaard, Ikast
Tina Ostersen, Brande
Finn Brostrup, Nørre Snede
Tommy Vestergaard, Ikast
Bruno Ostenfeldt, Ejstrupholm
Hans Peter Rousing, Bording
Inger Lise Byrgesen, Ikast
Dan Albrechtsen, Ikast
Flere kandidater kan endnu melde sig på banen frem mod valget.
Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.
Tilføj kommentar