Kirkevenner afløser kirkebil

Det er slut med taxakørsel i Brande, og det betyder, at det også er slut med officiel kørsel med kirkebil.

Derfor har Brande Menighedsråd besluttet at tage sagen i egen hånd og har derfor oprettet en "Kirkeven-gruppe", som tilbyder kørsel til gudstjenester og kirkelige arrangementer. Der er i øjeblikket 5 medlemmer i gruppen, men man håber på flere. Man kan tilmelde sig til sognepræst Anne Dolmer.

Det er Anne Dolmer, der har været primus motor med hensyn til at starte gruppen, men det er meningen, at den skal klare sig selv og selv finde tovholder på projektet.

- Vi tror at det, at man ikke bare bliver sat af ved kirken og hentet igen, men at man også har følgeskab med ind i kirken og under gudstjenesten, kan betyde, at flere vil bruge ordningen. Så til jer, der har brug for det: Tilmeld jer, og gør brug af tilbuddet, lyder det fra Anne Dolmer, som indtil videre er kontaktperson. Hun kan kontaktes på tlf. 2962 2901.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul