Kai og stjernerne

Onsdag var der for 11. gang festival for udviklingshæmmede på Brande Åcenter.

Sansefestivalen tiltrak foruden hjælpere og ledsagere over 600 gæster fra bo- og dagtilbud fra det meste af Jylland samt Fyn. Antallet af aktiviteter er efterhånden nået op omkring 50, og mange af dem bemandes af pædagogstuderende fra UCL Jelling, VIA Ikast og Sosu Skolen Herning som en del af deres uddannelse.

I musikteltet kunne man blandt andet opleve ”Kai og stjernerne”, der altså ikke kun er titlen på et gammelt Frede Fup-nummer, men også navnet på bandet fra Lundgården i Ikast, som under navnet Rok & Rul har været fast inventar på de foregående 10 sansefestivaler.

Med Kai Normann Andersen i forgrunden på singleguitar gav de festivalen en forrygende start med både blues og tresserrock, der passede godt til flere af de veteranbiler – blandt andet en Morris Minor 1000 fra ’68 – som inviterede på en køretur i nærområdet i det solskinsvejr, der stort set hvert eneste år siden starten har været sansefestivalens trofaste følgesvend.

Og var man mere til en køretur i tog eller hestevogn, var det såmænd også muligt – uanset om man var kørestolsbruger eller gående.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

  • 09 dec.

    Huske-gudstjeneste

    Sted: Brande Kirke
    Arrangør: Anne Dolmer/Menighedsrådet Brande Kirke

  • 10 dec.

    Bankospil

    Sted: Brandlundparken, Brande
    Arrangør: Brande Pensionist- og Efterlønsforening

  • 11 dec.

    Julemøde

    Sted: Sognegården, Storegade 10, Brande
    Arrangør: Ældre Sagen

  • 12 dec.

    Julekoncert

    Sted: Brande Kirke
    Arrangør: Irma Andersen og Aktivitetsudvalget

  • 14 dec.

    Broindvielse Elværkssøen

    Sted: Elværkssøen/Skjern å, Højmarksvej
    Arrangør: Initiativtagerne til projektet

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen

Brande Jul