"Kærlighedsstien" spærret af væltet træ
En ultralokal trafikmelding i sommervarmen: "Kærlighedsstien" - stien langs Brande Å mellem Ågade og Præstelunden - er i øjeblikket svært passabel på grund af et væltet træ.
Træet, der indtil i nat har haft rødderne fæstet iåbrinken, er tilsyneladende blevet mæt af dage og har lagt sig ned tværs over stien, heldigvis uden at nogen personer er kommet til skade i faldet.
Dermed er der for en stund sat en effektiv prop i Hjertestien, men Brande Ruten, der passerer stedet langs hegnet til rensningsanlægget, fungerer aldeles udmærket som "omkørsel" for såvel kærestepar som hundeluftere, motionscyklister og andet godtfolk.
Til gengæld ser der ud til at blive behov for Ikast-Brande Kommunes juridiske afdeling: Det kommer som minimum til at kræve et par veludrustede "savføreres" indsats at fjerne det væltede træ.
Tilføj kommentar