Juletræsfesten er blevet en tradition

Knap 100 - børn og voksne – havde købet billet til det årlige juletræsfest i Sognegården.
Inden der blev danset om juletræet og drukket kaffe og saftevand, startede eftermiddagen i Brande kirke.
Sognepræst Arne Holst-Larsen fortalte om Joseph og Maria der ankom til en stald i Betlehem og om Jesu fødsel og med hjælp fra figurer blev det hele visualiseret for børnene, der havde sat sig på gulvet foran alteret, og spændt fulgte med i fortællingen.
Afslutningsvis blev salmen Dejlig er jorden afsunget og herefter gik ture over til Sognegården, hvor Anne Marie Pedersen med hjælp fra svigermor og datter havde kaffen og saftevandet klar med dejligt bagværk skænket af Brandes to bagere – Hjørnebageriet og Kagehuset.
I lokalet stod juletræet pyntet, og mange af børnene havde medbragt julepynt som blev hængt på træet, inden julemanden dukkede op og opfordrede alle til at danse rundt om træet.
Bagefter var der gaver til børnene – og således blev det atter jul i Brande.
Tilføj kommentar