Julen nåede til Brande

Med præcis en måned til juleaften ankom julen torsdag til Brande.

Som altid skete det ledsaget af viceborgmester Preben Christensen, julemanden, en flok nissebørn og ikke mindst Julius, der blev placeret i toppen af træet med hjælp fra de lokale Falck-folk.

I tredje forsøg lykkedes det de forsamlede på Torvet at råbe højt til at få lysene i juletræet tændt, men straks gik de ud igen – men i fjerde forsøg lykkedes det at holde liv i lyset.

Da Preben Christensen var landet forsvarligt på begge ben igen, tog han sammen med julemanden den første omgang omkring træet, naturligvis til tonerne af ”Højt fra træets grønne top” akkompagneret af elever fra musikskolen. De samme elever havde under ledelse af Manny Skjærbæk sørget for den musikalske underholdning inden juletræstændingen, og da sangbladet med julesange var udtømt, fungerede det som sædvanligt som en lodseddel med mulighed for at vinde fine gaver fra byens butikker.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul