Ikke udsigt til forlængelse af hjemsendelserne på Præstelundskolen

Borgmesteren og skoleafdelingen afviser skolebestyrelsens ønske om at udsætte skolestarten i det nye år med en uge.

Skolebestyrelsen på Præstelundskolen har kontaktet Ikast-Brande Kommunes skoleafdeling med henblik på at få udskudt skolestarten i det nye år med en uge. Det oplyser skolebestyrelsesformand René Grohnheit Hansen. Henvendelsen til kommunen er en opfølgning på en tilsvarende henvendelse fra skolens ledelse med samme budskab: Lad os vente med at åbne skolen for elever til mandag d. 11. januar.

Baggrunden for ønsket er, at man på skolen har rundet 30 elever, der er testet positive for Covid-19. Særligt markant har udviklingen været på 6. årgang, som har stået for over halvdelen af smittetilfældene, selvom årgangen udgør mindre end en tiendedel af skolens samlede elevtal. Dertil kommer, at en håndfuld af skolens ansatte foruden skoleleder Klaus Toft Høg er testet positive for coronavirus.

Hverken Ikast-Brande Kommunes pædagogiske ledelseskonsulent, Petter Hatting, eller borgmester Ib Lauritsen er imidlertid indstillet på at efterkomme skolebestyrelsens opfordring.

Læs mere i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul