Ikast-Brande runder milepæl
For første gang siden 5. december er incidenstallet (antallet smittede de seneste 7 dage pr. 100.000 indbyggere) i Ikast-Brande Kommune under 100.
Det seneste døgn er blot to af kommunens borgere blevet testet positive for Covid-19, hvilket bringer antallet af nysmittede den seneste uge ned på 40. Det svarer til et incidenstal på 97.
I uge 1 blev ialt 58 borgere i Ikast-Brande Kommune testet positive for Covid-19, og ugen før (uge 53) var tallet 77.
Siden de første danske Covid-19-smittede blev registreret i februar sidste år er ca. 2 % af borgerne i Ikast-Brande Kommune dermed ifølge den daglige opgørelse fra Statens Seruminstitut blevet testet positive for Covid-19.
Den lidet flatterende førsteplads på den rangliste indtages af Ishøj Kommune, hvor ca. 8 % af borgerne (altså 4 gange så mange som i Ikast-Brande) er blevet testet positive siden februar, og den københavnske vestegnskommune topper da også den øjeblikkelige liste med et incidenstal på over 600.
Tilføj kommentar