Ikast-Brande Kommune fastholder førstepladsen i Lokal Erhvervsvenlighed 2024

Ikast-Brande Kommune er igen i år placeret som nummer ét i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed – og førstepladsen er tilmed mere suveræn end nogensinde før. Det er 13. gang ud af de seneste 15 år, at kommunen indtager den fornemme førsteplads, hvilket understreger Ikast-Brandes vedvarende stærke indsats for at skabe optimale erhvervsvilkår.

Ikast-Brande har især gjort fremskridt i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er steget fra en 19. plads til en imponerende 2. plads. Dette viser, at kommunen har formået at forbedre sine vejnet, og erhvervslivet oplever bedre transportmuligheder for deres medarbejdere.

- Tillykke igen til Ikast-Brande kommune – en imponerende førsteplads. Det er især en stor glæde at se, at Ikast-Brande Kommune har klatret fra en 19. til en 2. plads i kategorien ”Infrastruktur”. Dette viser, at kommunens investeringer i vejnet og bedre transportmuligheder virkelig har båret frugt, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest.

Ikast-Brande har også opnået bedste placering i kategorien ”Skatter, gebyrer og erhvervsarealer”, hvor kommunen igen ligger på en 1. plads. Dette viser, at kommunen fortsat er Danmarks mest attraktive for virksomheder, og særligt når det kommer til de skattemæssige vilkår, arealer og kommunens evne til at vise hensyn til erhvervslivet i den lokale planlægning.

- Det er fantastisk, at Ikast-Brande Kommune kan fastholde en 1. plads i ”Skatter, gebyrer og erhvervsarealer”og så er de også nummer et i ”Dialogen med erhvervslivet”. De to førerpositioner viser, at kommunen er et virkeligt attraktivt sted at drive virksomhed. Det er afgørende for at tiltrække investeringer og skabe vækst, siger Bo Knudsen.

Billedet er fra sidste år. Den officielle prisoverrækkelse finder sted i morgen torsdag hos OK Snacks i Ejstrupholm.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Kvalitetfyrærkeri
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul