Ikast-Brande åbner op for en reduktion i forældrebetalingen

Dagtilbud og SFO fik mulighed for at åbne igen fra 15. april, men det ikke alle forældre, der benytter sig af tilbuddene. Der blev den 22. april, derfor indgået en aftale i Folketinget om, at kommunerne nu har mulighed for at kompensere forældrene for forældrebetalingen i dagtilbud og SFO fra den 15. april og frem til og med den 10. maj, hvis man ikke benytter pladsen til sit barn.

- Vi har arbejdet hurtigt med at omsætte de nye retningslinjer og har i dag sendt et brev ud til alle forældre, der har børn i dagtilbud eller SFO i Ikast-Brande Kommune. På den baggrund kan den gode dialog mellem forældre og institutioner fortsætte, så vi kan finde de bedste løsninger for børnene og deres familier, siger borgmester Ib Lauritsen (V).

Retningslinjerne herunder er gældende for Ikast-Brande Kommune:

- Har dit barn slet ikke været i dagtilbud eller SFO fra den 15. april, og kommer det heller ikke frem til og med den 10. maj, vil din forældrebetaling blive reduceret for perioden 15. april til og med 10. maj i juni måneds forældrebetaling.

- Har du udmeldt dit barn, eksempelvis pr. 30. april:

- Har barnet ikke været i dagtilbud eller SFO fra den 15. april, og kommer det det heller ikke frem til og med den 30. april, vil din forældrebetaling blive tilbagebetalt for perioden 15. april til og med 30. april.

- Har dit barn været i dagtilbud eller SFO, men vil du i stedet gerne holde barnet hjemme fra mandag den 27. april til og med den 10. maj, vil du ligeledes få din forældrebetaling reduceret for perioden 27. april til og med 10. maj 2020 i juni måneds forældrebetaling.

- Har dit barn en plads i et dagtilbud, hvor du betaler for frokostordning, vil denne udgift ligeledes blive kompenseret for samme periode.

- Vi håber med denne mulighed at komme de forældre i møde, som i denne tid alligevel ikke gør brug af deres plads i dagtilbud eller SFO. Jeg vil dog gerne understrege, at vi gerne tager imod børnene, og at vi arbejder hårdt på at balancere mellem de krav, der er til bl.a. hygiejne og plads, og det pædagogiske arbejde, så der, også i denne tid, er fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling, udtaler 1. viceborgmester Simon Vanggaard (DF), der er formand for Børne- og undervisningsudvalget.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul