Af Arne Mariager -   Julen er en fantastisk fest. På mange forskellige niveauer.

På højeste plan er det den store fest i kristendommen. For vi fejrer Jesus` fødsel. Større kan det ikke blive. Hvert år, når jeg hører juleevangeliet, sidder jeg dybt grebet. Lukas skrev det. Det er et sprogligt mesterværk. Tænk, Lukas kunne fortælle den bedste historie, der nogensinde har været at fortælle. Og så starter han med ordene: Og det hændte i de dage………Det tør siges, at Lukas ikke led af sensationslyst. En mere afdæmpet indledning på en ægte forside-basker er vanskelig at forestille sig. Frelseren er født. Guds søn er kommet til jorden. Født i en krybbe i en stald. Og fortælleren skriver: Og det hændte i de dage….Lukas havde ikke gjort karriere på Ekstra Bladet.

Så er julen den fest, der har overlevet og på en eller anden måde har formået at vokse gennem generationer. Fordi den netop tager afsæt i vores tro. Julen er gennem-kommerciel. Ja, det kan ikke nægtes. Men selv i en tid, hvor juleudsmykningen i forretningerne starter i oktober, og i en tid, hvor der ikke er nogen ende på, hvad der ofres på gaver, er der alligevel noget gribende og rørende  over julen. Når træet tændes den 24. december om aftenen, glædes gamle og unge, som der står i en af sangene. Vi synger de gamle sange og salmer. Og vi mærker alle en varme inden i. Fordi julen er en tid, hvor vi alle sammen gør os lidt mere umage for, at alle skal have det godt. Jeg elsker jul.

De første juleaftener, jeg kan huske, foregik hos min mors forældre. De drev et lille husmandssted inde midt i Jylland. Der var ikke meget at gøre med. Men julen var uforlignelig. Masser af herlig mad. Middagen bød altid på and, flæskesteg og julemedister. For naturligvis var der ikke råd til, at vi alle kunne spise os mætte i and. Men så var der den store flæskesteg - den var næsten bedre end anden. Og så var der bedstemors hjemmelavede julemedister - den var næsten bedre end stegen. Og bjerge af brunede kartofler. Det hele tilberedt på et gammeldags brændekomfur.

Og når vi så havde spist, blev alt  båret ud i køkkenet, og bedstemor og alle hendes døtre vaskede op. I mens tændte bedstefar juletræet, der stod i husets fineste rum, som ellers aldrig blev brugt. Så samledes hele familien inde i den fine stue, æ fien stouw, som den hed. Det var årets højdepunkt.

Meget kan man sige om min bedstemor. Hun var en fantastisk kok. Hun var en formidabel organisator og en utrolig vært. Men hun var denondelynemig IKKE dekoratør. Hendes juletræer er uden konkurrence de grimmeste, jeg har set. Hun var tosset med farver, så hun valgte altid julelys i fem-seks forskellige farver. I sær snoede lys i en lys-violet farve holdt hun meget af. Træet var altid sølle, og det stod altid så skævt, at man hele tiden frygtede, det ville vælte. Men hvilken jul, vi holdt der! Hvad ville jeg ikke give for at kunne gøre én af de juleaftener om.

Mange år senere fik jeg lejlighed til at invitere mine gamle bedsteforældre til jul. Jeg havde masser af plads. Der var højt til loftet. Jeg fandt et vidunderligt, stort juletræ. Det blev pyntet med omhu. Og med store, flotte hvide lys. Vi havde en skøn aften. Ved morgenbordet juledag sagde min bedstemor: - Det var en dejlig aften Arne, men hvis jeg må sige det: Det var lidt kedelig med alle de hvide lys…..

Glædelig jul, alle sammen