Hullerne forsvinder
Antallet af tomme butikslokaler på Storegade svinder i øjeblikket ind med rekordfart.
6. april blev der holdt åbningsreception hos Tattoo Ink Family på Storegade 48, og dermed fik Brande igen en tatovørsalon præcis tre år efter, at tatovør Ruben Eis flyttede sin salon hjem i privaten i Hammerum.
1. maj genåbner Simone Nørgaard Kruse Nørgaards Nostalgi i den tidligere slagterforretning på Storegade 35 (bill.) efter en gennemgribende renovering. Det tomme lokale, hun efterlader sig i Solgården (nr. 18), overtages af City Pizza & Isbar.
I nr. 29, hvor Venstre senest har solgt politiske budskaber, flytter Festbyen ind, og også i det tidligere solcenter (nr. 26) ved siden af Ulbrichsen, hvor Skattekisten lå indtil flytningen til BlomsterAtelies tidligere butik i nr. 34, er der en ny butik på vej.
Læs mere i de kommende ugers udgaver af Brande Bladet.
Tilføj kommentar