Henriks Maskinservice solgt
Med virkning fra 1. december har Henrik Fangel Nielsen solgt sin forretning på Hastrupvej til Herborg Maskinforretning.
At Herborg Maskinforretning har sin hovedafdeling i Herborg, som ligger mellem Videbæk og Skjern, kommer nok som en overraskelse for de færreste, men derudover har firmaet afdelinger i Struer og Farre.
Det er netop Herborg Maskinforretnings afdeling i Farre, den tidligere Farre Smede- og Maskinforretning, der i praksis overtager Henrik Maskinforretning, nærmest med hud og hår: Både varelager og indehaveren selv følger med i handlen. De to firmaer har handlet en del sammen gennem tiden, forklarer Henrik Fangel Nielsen.
- Vi har længe manglet en have- og parkmaskinemekaniker, der kan koncentrere sig om det, siger medejer i Farre, Lars Henrik Hansen. For 6-7 år siden solgte han og Jakob Pedersen deres forretning til Herborg Maskinforretning, men begge er fortsat som medejere og daglige ledere i Farre.
Læs mere i Brande Bladet.
Tilføj kommentar