Heftig mødeaktivitet i Brande

En stor del af kommunens udvalgsmøder, herunder byrådsmøderne, afholdes i Ikast, men i løbet af den seneste uge har ikke færre end tre fagudvalg afholdt deres møder i Brande.

Sidste tirsdag mødtes teknik- og miljøudvalget i Brande for at besigtige skader på træerne langs Storegade, de træer som man fra teknisk områdes side tidligere på året puslede med planer om at fjerne metalbeskyttelses-stativerne fra. Selve punktet skal dog først behandles på udvalgets kommende møde 1. december.

Brande Turistkontor, der i forbindelse med budgetforliget fik sit tilskud beskåret med 100.000 kr., var vært for torsdagens møde i erhvervskontaktudvalget i turistkontorets nye lokaler i det tidligere rådhus på Storegade, og efter et besøg på Brunkulsmuseet i Søby fortsætter kultur- og fritidsudvalget mandag til RemisenBrande for at afholde den resterende del af mødet der. Udvalgets seneste møde d. 31. august foregik i øvrigt i Brande Golfklub i forlængelse af et besøg hos og rundvisning på Uhre Mølle.

Så selvom mange nok går rundt med opfattelsen af, at det meste foregår i Ikast, og at de fleste beslutninger træffes i kommunens ”hovedstad”, er det ikke nødvendigvis hele sandheden.

Så vidt vides er der dog ingen aktuelle planer om at sende byrådsmøderne på turné rundt i kommunen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul