Havekredsen jubilerer

På lørdag d. 4. august fejrer Brande Havekreds 90 års jubilæum.

 

Kredsen blev stiftet den 29. oktober 1928 på Madsens Hotel, og foreningens første bestyrelse bestod af Jens Mathiasen, R. Bille, A. Olsen, Hans Kr. Kristensen og Thorvald Hansen.

I årenes løb har de skiftende medlemmer af bestyrelsen gjort et stort stykke arbejde for kredsen og medlemmerne. I dag består den af Karlo Kragsig, Lillian Rauff, Marianne Christiansen, Helene Rodian og formand Lis Mercy Jakobsen.

På lørdag mødes man kl. 15 hos Karlo og Johanne Kragsig på Nørregårdsvel 15 for at få en kop kaffe og se deres smukke have.

Bagefter får havekredsen besøg af naturvejleder, bonde og spillemand m.m., Karsten Hansen, kendt fra TV, hvor han blandt andet sejlede i kano fra Gudenåens udspring til Randers. På turen overnattede han flere steder og fik en god snak med sommerhusejere og andet godtfolk.

Karsten Hansen vil underholde et par timer, bl.a. om Pastor Jeremias Wøldike, der i årene fra 1860-1879 samlede 600 forskellige frugttræsorter i sin præstegårdshave.

Det er også beretningen om de præster, der var foregangsmænd i den kæmpe videnskabelige og naturfaglige udvikling, der skete i det samfund, som netop var blevet en slags demokrati. Det handler med andre ord om demokratiets fødsel set gennem et æbles øjne og om en enkelt præst, som ragede op i mængden.

Citrondrengen vil underholde og spille under middagen, som består af helstegt pattegris med tilbehør. Der vil være forskellige indslag, og aftenen slutter med kaffe og kage

Tilmelding skal ske til formand Lis Mercy Jakobsen på tlf. 2149 8639, hvor man også kan få mere information.

 

 

 

Arkivfoto (web): Karsten Hansen (klargøres)

Billedtekst:

Naturvejleder, bonde, spillemand m.m., Karsten Hansen, er gæst, når Brande Havekreds på lørdag fejrer 90 års jubilæum.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul