Harmonikasammenstød på Brandevej

Modelfoto.

Onsdag eftermiddag kl. 14.45 var tre biler involveret i et færdselsuheld på Brandevej ved Ejstrupholm. En 24-årig kvinde fra Silkeborg, der kom kørende i sydøstlig retning (mod Nr. Snede), bremsede ned for at dreje til venstre ad Holmegårdsvej. Bag hende kørte en 23-årig kvinde fra Ikast, og bag de to kvinder kom en 73-årig mandlig bilist fra Nr. Snede kørende.

Han overså, at de forankørende havde taget farten af, og hans bil ramte derfor op bagi den 23-årige Ikastbos bil, som blev skubbet op i den 24-årige silkeborgensers bil.

Der blev sendt flere ambulancer og redningskøretøjer til stedet, men ifølge politiets døgnrapport kom ingen af de tre involverede alvorligt til skade.

Til gengæld kan den 73-årige mand fra Nr. Snede se frem til en sigtelse for sin manglende agtpågivenhed i trafikken.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul