Højhuse ligger ikke i Bestsellers DNA – men vi kunne ikke lade være

Af Villy Guldbrand Jensen

- Vi ville faktisk gerne have været dette møde foruden, for Bestsellers filosofi er, at vi skal yde, før vi kan nyde, og vi er jo slet ikke kommet i gang endnu, var Anders Krogh Vogdrup fra Bestsellers første kommentar til de mange, der var mødt frem på Hotel Dalgas onsdag sidst på eftermiddagen for at høre mere om det spændende byggeri, Bestseller har planer om på arealet nord for motorvejen.

- Men højhuset er vores bud på opmærksomhed der skal trække folk til, fortalte Anders Krogh Vogdrup, der med hjælp af de få skitser der indtil nu eksisterer af byggeplanerne, gennemgik Bestsellers planer for landsbyen, der bl.a. kommer til at indeholde 30 butikker, et højhus på max. 320 meter med kontorer, hotel og skole.

- Vi vil trække retail, handel og liv ind i vore kontorlokaler og vi arbejder med planer om at trække markerne med op i byggeriet, fortalte Anders Krogh Vogdrup, der gjorde meget ud af at fortælle at det ikke blev et lukket område, men tværtimod et byggeri hvor der f.eks. kunne blive plads til en stor legeplads og måske løberuter rundt på tagene til glæde for borgerne.

- Vi ønsker en samhørighed med Brande by og er lydhøre overfor ideer fra branditterne!

Læs mere i Brande Bladet på onsdag!

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul