Gina synger live
I aften går det løs på TV2 med det første af årets liveshows i X Factor. Blandt de 9 tilbageværende deltagere er 44-årige Gina Michaells fra Brande, der som de to øvrige i gruppen for solister over 23 år har fået X Factor-legenden Thomas Blachman som mentor.
Gina Michaells skal synge sangen 'Keep Lying' af Donna Missal, en amerikansk singer-songwriter.
- Det er en ballade, og jeg kan høre Gina gøre det til sin egen. Jeg vil vurdere, at hun kan stjæle showet med den her sang, hvis hun gør det godt. For mig at se har hun potentiale til at blive aftenens bedste, lyder forhåndsvurderingen fra radiovært og X Factor-entusiast Bjarke Charlie Serritslev.
Berlingskes musikredaktør, Nanna Balslev, mener, at Gina Michaells er en teknisk dygtig sanger, og at hun bør synge et nummer med store armbevægelser.
- Det nummer, hun har valgt, kan fungere, men det kommer virkelig an på, hvor meget gas hun giver den i omkvædet, siger hun.
Følg det første liveshow på TV2 i aften fra kl. 20.00.
Tilføj kommentar