Gerningsmænd stadig på fri fod
Årsagen til det store politiopbuddet mandag aften i Brande skyldes et røveri mod en 38-årig mand fra Ringkøbing.
Han blev holdt op af to personer, der truede ham til at udlevere et mindre kontantbeløb.
Røveriet foregik på Stationsvej i Brande tæt på banegården.
Da politiet tilfældigvis havde mange biler i området, blev der så stort et opbud.
Her traf politiet to personer der svarede til signalementet, men efter en kort afhøring blev de frigivet igen, da de ikke havde noget med røveriet at gøre.
De to personer politiet efterlyser er en dansk mand ca. 40-50 år, 180 cm. høj, lidt skarp i ansigtet og med skægstubbe. Han bar en mørk jakke og bar en pose med hvid skrift.
Den anden person er ikke etnisk dansk. Lidt lavere. Talte dansk med accent og var iklædt jeans og mørk jakke.
Tilføj kommentar