Fyldte traileren med tyvegods

I tidsrummet fra fredag kl. 17.30 til søndag formiddag kl. 11.30 har der været indbrud i en garage hos Erik Andersen & Søn på Holmevej i Ejstrupholm.

Udbyttet ved indbruddet blev en 190 cm. høj presenningsopbygget Humbauer-trailer med registreringsnr. OK 61 57, som tyvene desuden benyttede til at transportere en buskrydder, en havetraktor og en motorsav, begge af mærket Husqvarna, samt 10 fladskærms-tv-apparater, som de stjal ved samme lejlighed, væk i.

Det stjålne menes at have en samlet værdi af ca. 80.000 kr.

I løbet af weekenden har der desuden været indbrud flere andre steder i den sydlige del af kommunen.

Natten til fredag blev en havedør til et hus på Krejbjergvej syd for Ejstrupholm opbrudt, men her er der tilsyneladende ikke stjålet noget.

Natten til lørdag blev et vindue til en landejendom på Viborgvej ved Nr. Snede brudt op; her er der stjålet forskellige spirituosa.

Lørdag aften kl. 20.14 blev politiet kaldt til Nortvigvej syd for Nr. Snede. Her var et vindue blevet opbrudt med et koben, og der var spor efter færden i hele huset. Umiddelbart syntes det eneste udbytte af indbruddet dog at være et dameur.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul