Fra skolekammerater til bygherrer på unikt udviklingsprojekt

For 2 år siden købte de deres gamle skole. De har lige haft dørene åbnet for byen til en storstilet ombygning af de tidligere gymnastiksale til fremtidens fælleshus for det boligområde, der den kommende tid vil skyde op i hjertet af Brande.

Det Grønne Plus er navnet på det projekt som de 3 gamle skolekammerater står bag. Det Grønne Plus er overskriften på det projekt, som Mads Ruglykke, Henrik Warrer og Anders Holch Povlsen har skabt. I 2021 udbød Ikast-Brande Kommune grunden til den tidligere skole Præstelundskolen i Brande til salg via en projektkonkurrence. Skolen skulle nedrives grundet skimmel og svamp i bygningen.

Med basis i deres fælles udviklingsselskab PLS A/S, og med support fra AAA United, bød de ind på projektet, og vandt muligheden for at bebygge den centralt beliggende grund. Det skete med baggrund i et ønske om at gøre projektet til hele byens projekt. Et projekt med boligtyper for enhver via rækkevillaer, seniorboliger og lejligheder i etageboliger. Kombineret via grønne områder og stisystemer formet som et grønt plus igennem området. Et projekt med basis i kvalitet – ikke mindst livskvalitet. Og et hang til bæredygtighed på flere niveauer.

De 137 boliger fordeler sig på 15 rækkevillaer, 28 seniorboliger i Atriumgården og 94 lejligheder i Terrassehusene. Første spadestik bliver foretaget til foråret således, at rækkevillaerne som de første boliger kan afleveres sommeren 2025. Atriumgården afleveres umiddelbart herefter, og opføres i umiddelbar nærhed af fælleshuset for at skabe det unikke seniorliv. Slutteligt afleveres Terrassehusenes lejligheder ultimo året.

Salget  af boligerne forventes at starte foråret/sommer 2024.

Senere bliver der tale om udlejning af nogle af boligerne.

Mange har skrevet sig på en liste over interesserede.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag!

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul