Fra politirapporten
Fandt smykker og smykkeskrin
En mand på vandretur på Hjøllundvej opdagede i går mandag ved middagstid en hel del smykker og smykkeskrin, der var smidt i en hæk langs en grusvej tæt på Hjøllundvej. Politiet blev tilkaldt, og betjentene fandt syv halskæder og to armbånd samt 12 smykkeskrin.
Politiet mener, at smykkerne og skrinene sandsynligvis er blevet efterladt af nogle tyve, der måske var blevet skuffede. Midt- og Vestjyllands Politi oplyser nemlig, at smykkerne ikke har stor værdi.
Umiddelbart var der ikke nogle kendetegn på smykkerne, der kunne vise, hvor de stammede fra, men nu er de blevet indbragt på politistationen i Herning, hvis en ejer skulle vise sig.
Hærværk mod toiletbygning
På Lillevej ved Stakroge er der blevet begået hærværk mod en toiletbygning og en bålplads, der tilhører borgerforeningen. Desuden var der blevet begået hærværk mod et tomt hus på Timlundvej i nærheden, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der ikke angiver, hvornår hærværket skulle være begået.
Tilføj kommentar