Fortsat mange corona-smittede i Brande

Flemming Storgaard

For halvanden uge siden var antallet af corona-smittede i Ikast-Brande Kommune aftagende, men siden har antallet af personer her fra kommunen, der er blevet testet positive, været stigende. Mange af de smittede er fra Brande. Nu er der måske en smule håb om, at smittetrykket igen er aftagende.

Kommunaldirektør Flemming Storgaard (bill.) oplyser, at yderligere 18 borgere i Ikast-Brande Kommune fredag blev testet positive for Covid-19. Heraf var de 16 fra Brande. Lørdag var tallet for hele kommunen 17, hvoraf de 12 var fra Brande, mens der søndag blev sat en ny, kedelig rekord, da antallet af positive tests nåede op på 25. Heraf var 14 fra Brande, så antallet af branditter, der er testet positive for Covid-19 i sidste uge, nærmer sig efterhånden 100. Det svarer til knap 1½ % af byens indbyggere.

Mandag var der så endelig en smule bedring at spore i tallene: Ud af 10 Ikast-Brandeborgere, der var testet positive, var kun den ene fra Brande, men om det er udtryk for, at smitten har toppet, er endnu for tidligt at fastslå, pointerer kommunaldirektøren.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul