Flere indbrud i østbyen
Indsendt af Mikael Lund den tor, 09/12/2021 - 08:53
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/politi2-w500_219.jpg?itok=19rUHTky)
Det er ikke helt usandsynligt, at det er den eller de samme tyve, der har været på spil i forbindelse med yderligere to indbrud i den østlige ende af Brande onsdag aften/natten til torsdag.
På Krøsbærvej har der været ubudne gæster i tidsrummet fra kl. 16 til kl. 22.15. Vinduet til husets gæsteværelse er brudt op, formentlig med et koben, hvorefter der er stjålet smykker og et ikke oplyst kontantbeløb fra stedet.
På Gl. Thyregodvej er et vindue blevet aflistet, og hele huset er blevet gennemrodet, men her var der i første omgang ikke noget overblik over, hvad der var blevet stjålet. Indbruddet her er sket mellem kl. 16 onsdag eftermiddag og kl. 06 torsdag morgen.
Tilføj kommentar