Fest i gaden

Baby-art plejer at være et sikkert hit hos de yngste, der får lov til at udfolde deres kunstneriske ambitioner helt eller næsten uden restriktioner (arkivfoto: Mikael Lund).
I samarbejde med daginstitutionsområdet i Ikast-Brande Kommune og den professionelle billedkunstner Anne Marie Holm afholder RemisenBrande i den kommende uge for fjerde gang ”Baby-art". Arrangementerne er først og fremmest målrettet mod de 0-6-årige.
Temaet for årets Baby-art er ”street art – fest i gaden,” og især for børnenes vedkommende er det en god ide, at møde op i tøj, der må komme maling på – ideerne bliver i høj grad afprøvet i praksis ved en aktiv, livsbekræftende og spændende workshop, hvor børnenes nysgerrighed, glæde og eksperimenteren hjælpes på vej, og kunsten og barnets verden sættes i centrum.
Glæd dig til reportagen fra de kulørte begivenheder i Focus Ikast-Brande onsdag.
Tilføj kommentar