Femte sejr på stribe

Indskiftede Søren Antonsen bremses i et kontraløb kort før tid.

Med en historisk god start på sæsonen har Brande IF's nedrykkede serie 2-mandskab sat kursen direkte mod en lynhurtig tilbagevenden til serie 1.

Lørdag blev det til sæsonens femte sejr på stribe, da ellers ikke uefne Ølstrup var på besøg på Brande Stadion.

Gæsternes varemærker er stenhårdt arbejde og hurtige omstillinger, men det fik de ikke vist meget af den første halve time. Brande var næsten konstant boldførende, mens Ølstrup var presset i bund og sjældent i stand til at sætte tre sammenhængende afleveringer sammen.

Kampens foreløbigt største chance tilfaldt Brandes topscorer i forrige sæson, Kristian Koch Jensen, der i det 29. minut blev spillet fri af nytilkomne Mikkel Eriksen, men den ellers normalt så sikre afslutter overplacerede sin afslutning.

Det gjorde Mikkel Skovbjerg til gengæld ikke, da han minuttet senere tog chancen langt udefra og med et sandt drømmehug bragte hjemmeholdet i spidsen. Igen var det Mikkel Eriksen, der havde næstsidste fod på bolden.

Efter pausen blev et gult kort til Ølstrup kostbart for de hvepsestribede gæster. Inden de igen var fuldtallige, havde først Nikolaj Jakobsen og to minutter senere Brandes bedste, Mikkel Eriksen, gjort det til 3-0.

Så betød det mindre, at Jonas Fløe Sørensen efter at have holdt buret rent i 435 minutter for første gang måtte hente bolden ud af eget net et kvarter før tid, da den lange Ølstrup-angriber Mikkel Green blev spillet helt fri.

I dommerens tillægstid lykkedes det også Kristian Koch Jensen at komme på måltavlen, da han blev spillet fri i dybden, og denne gang svigtede han ikke, men gjorde det usvigeligt sikkert til slutresultatet 4-1.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul