Fastklemt måtte klippes fri

OPDATERET: Kort efter kl. 9 her til morgen skete der endnu engang et voldsomt færdselsuheld, hvor Sdr. Ommevej krydses af Tarpvej.

En 35-årig kvinde fra Brande, der kom kørende ad Tarpvej i østlig retning, overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, da hun svingede ud på Sdr. Ommevej for at køre ind mod Brande.

Her kom en anden personbil ført af en 18-årig kvinde ligeledes fra Brande kørende fra Blåhøj-siden, og p.g.a. snefaldet og det deraf følgende glatte føre havde hun ingen chance for at bremse, men stødte ind i den 35-åriges bil.

Den 18-årige måtte efterfølgende frigøres af brandfolkene fra den lokale Falck-station, inden vedkommende kunne sendes til regionshospitalet i Herning for at blive undersøgt, men ifølge politiets oplysninger er ingen af de to involverede kvinder kommet alvorligt til skade.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul