Fasterholt Maskinfabrik øger fabriksarealet

Så snart tilladelsen faldt på plads, gik udgravningen til den nye bygning i gang. Det var familien bag Fasterholt Maskinfabrik, med grundlægger Agner Thisgaard samt direktør og barnebarn Rikke Kjær Aslak i spidsen, der tog det første spadestik til byggeriet.

Det er afgørende for Fasterholt Maskinfabrik at få gang i byggeriet, for ordrebøgerne er fyldt helt op for 2024. Det kan umiddelbart lyde som lidt af et luksusproblem, når maskinfabrikken må melde alt udsolgt til den kommende sæson. Men når målet er at yde rettidig service, går det ud over stoltheden, når man ikke kan efterleve efterspørgslen.

- Selvfølgelig tager vi det som ros og et kvalitetsstempel, at vores maskiner er solgt længe inden, de overhovedet kan produceres, men det huer os ikke. For vi kender landbruget og landmændene godt nok til at vide, at de har brug for at kunne vande, når sæsonen starter. Derfor er vi også jublende glade for, at vi endelig kan komme i gang med byggeriet, fortæller Rikke Kjær Aslak.

Læs mere i Brande Bladet i morgen tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul