Færdselsuheld på motorvejen

OPDATERET: Midtjyske Motorvej var fredag omkring midnat midlertidigt spærret i nordgående retning mellem Arnborg/rastepladsen Søby Øst og Herning Syd på grund af et færdselsuheld.

Kort før midnat blev samtlige brandkøretøjer fra Falck i Brande sendt til ulykkesstedet med melding om fastklemte.

Begge implicerede var dog kommet ud af deres respektive køretøjer ved egen hjælp, og nærmest mirakuløst slap begge uskadt fra sammenstødet, der var forårsaget af en 20-årig mandlig bilist fra Skjern.

Han kom kørende i nordlig retning, efter alt at dømme i høj fart, men overså en forankørende 47-årig kvinde fra Vildbjerg og ramte hedes bil bagfra.

Kvindens bil snurrede rundt, ramte autoværnet og landede på hjulene.

Den tilkaldte politipatrulje kunne konstatere, at Skjernboen var påvirket af alkohol. Desuden var han ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort, og da han ikke havde fået lov til at låne BMW'en, kan han ydermere ser frem til en sigtelse for brugstyveri af bilen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul