Et skulderklap til Danmarks Naturfredningsforening
Som borger i denne kommune er jeg glad for, at Danmarks Naturfredningsforening holder øje med kommende projekter - gennemtænkte som uigennemtænkte - inden de søsættes.
Det er godt, at der er medborgere, der har ideer, de synes skal etableres. Men ingen kan have noget imod i almenvellets navn, at de gennemtygges grundigt, inden etableringen.
Når først projekterne står der, skal nuværende og kommende generationer leve med dem, der hvor de er, og som de er på godt og ondt.
Så disse byggerier og udstykninger skal ikke bare laves ud fra privatøkonomiske interesser, men altså også fra naturens præmisser. Der bliver mindre og mindre natur, så vi skal passe på det, der er tilbage.
Ud fra befolkningstilvæksten og beskæftigelsen i bygge/håndværksfagene er der tilsyneladende også gang nok i udviklingen, så vi har vel tid til at overveje tingene ud fra andre præmisser end profithensyn.
Der mangler langsigtede planer for byudviklingen, hvad? hvor? hvornår? så tingene ikke skal afgøres hu; hej.
Frede Veng Rasmussen
Risbjergvej 29
Brande
Tilføj kommentar