Erik Rene Pedersen stiller op igen

Mandag den 23. januar holder Fælleslisten for Ikast-Brande kommune opstillingsmøde på Hotel Dalgas i Brande.
I en pressemeddelelse løfter Fælleslisten sløret for nogle af de kandidater der stiller op til kommunalvalget i november måned 2017.
Blandt navnene er der både tale om come back til politik og debut til nye folk.
I Brande er der fundet tre nye kandidater.
Erik Rene Pedersen, der tidligere har siddet i byrådet i Ikast-Brande kommune og Brande kommune, stiller op igen efter 4 års pause.
En artig overraskelse er at viceborgmester Preben Christensen, der ikke genopstiller, nu kan se sin søn Henrik Christensen på listen for Fællelslisten.
Den 31-årige brandit stiller op for første gang.
En anden debutant er Henrik Kraglund, der mest er kendt for sin rolle som formand for Brande Fjernvarme og aktiv i Lions, der bl.a. står bag Streetart i Brande.
Samtidig har vi en ung kandidat fra Gludsted på 18 år, nemlig Jeppe Schjermer, skriver Fællelslisten i deres pressemeddelelse.
Listen arbejder stadig med flere kandidater fra Brande, Ikast, Bording, Engesvang og Ejstrupholm/Nørre-Snede.
Målet er at Fælleslisten kan blive godt repræsenteret i hele kommune og at vi får en god og stærk liste som vil arbejde for hele kommunen, slutter Fælleslisten deres meddelse.
Tilføj kommentar