10 år med rengøring og pleje
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/bell20andersen_0.jpg?itok=77ZwL0M6)
Mandag var det 10 år siden, Bell Andersen (bill.) startede Bell’s Rengøring.
I starten som et enmandsfirma, men siden kom der gradvist flere og flere ansatte til, først på plejesiden og senere også på rengøringssiden. I 2013 vandt Bell’s Vikarbureau licitationen om al vikarassistance på Billund kommunes ældreområde.
Få uger senere solgte Bell Andersen vikarbureauet til PowerCare for at koncentrere sig om rengøringsopgaverne. Her har hun foruden afløsere 8 fastansatte, der både udfører erhvervsrengøring, privat rengøring og kommunalt betalt rengøring til visiterede under fritvalgsordningen.
Efter salget af vikarbureauet, som blev effektueret d. 1. november sidste år (samme dag som aftalen med Billund Kommune trådte i kraft), var Bell Andersen i et halvt år tilknyttet PowerCare på halv tid for at oplære medarbejdere, men hun kan nu igen koncentrere sig 100% om rengøringsopgaverne.
Tilføj kommentar