Engparken skal have ny leder – igen
Efter to år som leder af plejecenteret på Vejlevej rykker Connie Lisby Farsinsen (bill.) videre til nye opgaver i Ikast-Brande Kommune.
1. oktober 2020 afløste Connie Lisby Farsinsen Engparkens leder siden december 2014, Ruth Juhl Jensen, men nu skal Ikast-Brande Kommune igen på jagt efter en leder til plejecenteret på Vejlevej - og det er kommunen på sin vis selv skyld i: Connie Lisby Farsinsen er nemlig blevet ansat som uddannelseskonsulent indenfor Ikast-Brande Kommunes sundheds- og ældreområde. Det oplyser ældrechef Kirsten Løgsted, som forklarer, at man fra kommunens side har haft et ønske om at sætte yderligere kræfter ind på rekrutterings- og elevindsatsen grundet den udfordrende rekrutteringssituation, som alle landets kommuner oplever.
- Jeg er utrolig glad for, at Connie har haft lyst til at byde ind på denne stilling, som vi har haft i opslag.
- Connie er meget vellidt i vores organisation, og hun kommer med en stærk erfaring og et indgående kendskab til organisationen, som vil være en stor gevinst for elev- og rekrutteringsarbejdet, lyder det fra ældrechefen, som altså nu skal i gang med at finde en ny leder til Engparken.
Tilføj kommentar