Endnu en by fri for Covid-19
Indsendt af Mikael Lund den tir, 02/02/2021 - 14:35
Totalt set er antallet af indbyggere i Ikast-Brande, der er testet positive for Covid-19 den seneste uge (og dermed incidenstallet), uændret siden mandag, men nu har endnu en by i kommunen, Engesvang, været fri for smittetilfælde i 7 dage i træk.
Dermed er der kun foretaget positive Covid-19-test blandt borgerne i to af kommunens byer den seneste uge, Ikast og Ejstrupholm. Til sammen står de to byer for 22 smittetilfælde svarende til et incidenstal (antal smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste 7 dage) på 53.
I Brande er der ikke fundet nye smittede i 8 dage i streg, i Bording og Nr. Snede er man efterhånden oppe på to uger uden smittetilfælde, og hverken i Hampen eller Klovborg er der registreret corona-smittede siden nytår.
Tilføj kommentar