En uge uden smittede børn og unge i Ikast-Brande

På landsplan har man på det seneste oplevet en stigning i antallet af 6-9-årige børn, der er blevet testet positive for Covid-19. Stigningen har været mest markant i Region Syddanmark og Region Hovedstaden, og flere eksperter er ifølge TV2 ikke i tvivl om årsagen: At eleverne i 0.-4. klasse 8. februar kom tilbage i skole.

Det gjorde skoleeleverne i Ikast-Brande Kommune også, men her har de yngste årganges udskiftning af fjernundervisning med fysisk skolegang ikke afspejlet sig i smittetallene: I uge 10, hvor der ellers var en stigning i det totale antal registrerede smittetilfælde til 20 fra blot 4 i uge 9, var ikke en eneste af dem, der blev testet positive, under 20 år.

Alle 20 var i aldersgruppen 21-70 år, flest i alderen 31-40 år. Gruppen stod for 8 af de 20 registrerede smittetilfælde, aldersgruppen 61-70-årige for 5 og aldersgruppen 21-30-årige for 4.

De tre resterende smittetilfælde blev registreret blandt de 41-60-årige.

11 af de registrerede smittetilfælde blev fundet i Ikast, 7 i Brande og de sidste to i henholdsvis Klovborg og Ejstrupholm.

Kommunens opgørelse kan ses ved at klikke her

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul